Rainbow Arabians er et lille stutteri, som har det mål at avle palomino og pinto arabere med høj procent araber andel og med araberens type og gang. Vi vægter temperament højt og alle vores dyr har et meget blidt sind - De er trofaste og omgængelige, noget som de avler videre og samtidig er de spændene brugsheste.

Inspirationen til palomino-araberen er først og fremmest kommet fra The Shulay Stud i UK ,som i 30 år har avlet efter samme avlsmål - og som det sidste årti har taget alle championaterne i palomino og Part bred arab klasserne i UK. Fra at have været en vision i mit hoved af en guldfarvet ædel brugshest med kridhvid man og hale og svævende bevægelser fandt jeg i Pauline og Karen Gribbon fra The Shulay Stud åndsfæller som igennem årtiers dedikeret avlsarbejde faktisk havde fuldendt visionen.

Beviset for mig var Multi Supreme Champion Shulay Faberge, som jeg først så i 1998 og vidste så at det kunne lade sig gøre. I 2002 blev det muligt for mig at købe cremello hingsten Moonhaze Silver Spiral som er efter Shulay Faberge. Med ham ville jeg få 100% palomino føl med mine 2 OX hopper. Ad tilfældets uransagelige vej blev det pludselig muligt for mig at leje Shualy Faberge i 2003 – en mulighed det var umuligt at afslå, og han kom hertil i Maj 2003.

Shulay Faberge blev kåret i 2006 med 9 i helhed og blev den højst kårede palomino hingst i DK. Han er far til 3 kårede afkom i DK med 8 i helhed og adskillige er eksporteret til andre lande i EU.

Moonhaze Silver Spiral har sprunget MB på distriktsniveau. Da han giver 100 % palomino farvet afkom på røde hopper og samtidig er meget ædel har der været stor interesse for ham. Han har sin fars venlige sind og er meget sød ved sine hopper. Heste velfærd ligger os meget på sinde og alle vores heste går i så naturlige omgivelser som muligt. De går i løsdrift på store arealer. Hingstene går med vores egne hopper og føl. De bliver alle redet og arbejdet med efter principperne i Natural Horsemanship. Vi tilstæber således at avle heste som har araberens type , udstråling og en usædvanlig farve som vækker opsigt hvorend den kommer og samtidig en hest som bliver en trofast ven i livet.

Gæster er altid velkommen til at besøge os.